Store Legedag samlede 500 deltagere

Gerlev Center for Leg og Bevægelse stod for lege og bevægelsesaktiviteter og samlede folk på tværs af alderstrin

Gerlev Center for Leg og Bevægelse stod for lege og bevægelsesaktiviteter og samlede folk på tværs af alderstrin

Foto: Per Herhold

Bibliotekshaven i Allerød summede af liv lørdag den 2. maj, da omkring 500 børn og voksne deltog i Store Legedag. Dagen bød på grin, bevægelse og musik, da både børn, forældre, bedsteforældre og andre legebørn kastede sig ud i aktiviteter.

Frivilligcenter Allerød stod bag arrangementet sammen med en række lokale aktører. Målet var at fremhæve, hvor stor betydning leg har for at styrke fællesskab, trivsel og livskvalitet.

Coding Pirates inviterede til kreative aktiviteter, mens Allerød Karate Dojo gav opvisning og lærte de fremmødte nye moves. 

Gerlev Center for Leg og Bevægelse stod for lege og bevægelsesaktiviteter og samlede folk på tværs af alderstrin. 

AnneO og Sofie stod for musikalsk underholdning med sang og smil til glæde for de yngste.

Borgmester Clara Rao åbnede dagen med en tale, hvor hun satte fokus på legens betydning. Centerleder Louise Lahn Sørensen glædede sig over den brede deltagelse:

- STORE LEGEDAG viser, hvordan leg kan bringe mennesker sammen på tværs af generationer. Når børn og voksne mødes om fælles oplevelser, styrker det både relationer, fællesskaber og den lokale sammenhængskraft, siger centerleder i Frivilligcenter Allerød, Louise Lahn Sørensen, i en pressemeddelelse.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...