AB-ELCO i Ringsted oplever en rivende vækst og stor efterspørgsel. Hovedsædet i Ringsted har netop fået ’selskab’ af tre nye lokalafdelinger – i henholdsvis Kalundborg, Nykøbing Falster og Nakskov.
”Vi har åbnet tre nye lokalafdelinger, fordi vi gerne vil vokse over for et bredere opland af virksomheder. Med en lokal tilstedeværelse kan vi få flere lokale forespørgsler og dermed bringe vores tunge kompetencer i spil hos flere virksomheder. Det er strategien bag næste etape af vores vækstrejse” siger Tomas Kudsk, der sammen med partneren Rasmus Sværtekilde er indehaver og direktør i AB-ELCO.
I dag lyder omsætningen på 150 mio. kr., og målet er at vokse med 10-15% om året.
Automation, køling, højspænding og engineering
Især automation, højspænding og køling er nogle af de områder, der er meget efterspørgsel efter nu, og her vælges AB-ELCO til – både som rådgiver, sparringspartner og udførende. De stærke kompetencer betyder, at man kan være med helt i front – også selv om opgaverne bliver mere komplekse.
AB-ELCO har også sin egen in-house engineering-afdeling, hvor man kan videreudvikle og skabe reelle løsninger ud fra en overordnet ide eller forespørgsel fra kundens side. Løbende bliver kompetencerne udviklet og raffineret, så man konstant er på forkant med kundernes ønsker.
Et af de mest grundlæggende og oprindelige ’ben’ i virksomheden er det store team af servicefolk og dygtige el-installatører, der altid er klar til løbende at servicere systemerne – eller springe til, hvis der er udfald og fejl. Alt for at driften kan køre upåklageligt hos kunderne.

En bred kundeliste
Kundelisten tæller en bred vifte af kunder – i mange forskellige størrelser og fra mange forskellige brancher. Blandt kunderne er også nogle af Danmarks største og toneangivende farma-, fødevarer- og industrivirksomheder, ligesom her er offentlige logistik-, infrastruktur- og forsyningsvirksomheder, der dækker hele landet.
”Af lokale projekter kan bl.a. nævnes et automatiseringsprojekt for en stor industrivirksomhed i Køge. Her er vi i samarbejde med kunden ved at udvikle og installere en større maskine, der i højere grad kan automatisere og effektivisere produktionen af lim. Det er et klassisk eksempel på, hvordan vores egen engineering-afdeling arbejder tæt sammen med kundens folk og får ideerne til at blive til realiteter”, siger Tomas Kudsk.
Et andet projekt er på et stort teknisk universitet i Lyngby, hvor man er ved at udvikle og dimensionere et stort køleanlæg til køling af universitetets enorme datamængder.
Kvalitet og tilfredse kunder
Kvalitet og sikkerhed er fundamentet i AB-ELCO’s arbejde, og virksomheden har derfor implementeret en række certificeringer og kvalitetsledelsessystemer.
Alle autorisationskrævende opgaver udføres efter KLS-A systemet, som sikrer høj sikkerhed og fuld overholdelse af el-sikkerhedsloven, mens KLS-D danner rammen for korrekt og forsvarlig drift og vedligeholdelse af elektriske anlæg.
Derudover har man implementeret DS 21001 med henblik på at styrke jernbanesikkerheden samt ISO 9001 for at højne kvaliteten i arbejdet med blandt andet køle- og varmepumpeanlæg.
Disse certificeringer og kvalitetsledelsessystemer understreger det store fokus, AB-ELCO har på at levere høj kvalitet og driftssikkerhed til tilfredse kunder.

Medarbejderne er i fokus
Medarbejderne er højt prioriterede hos AB-ELCO og er afgørende for virksomhedens succes.
Med omkring 150 ansatte spænder kompetencerne bredt – fra elektrikere og automationsteknologer til ingeniører, køle- og ventilationsteknikere – understøttet af en stærk stab inden for blandt andet bogholderi, HR og kvalitetssikring.
”Vi har stort fokus på vores medarbejderes trivsel og udvikling – i form af løbende samtaler og analyser. Og det betaler sig. Vi scorer højt i medarbejdertilfredshed og har en stabil organisation med mange loyale medarbejdere. Også de unge lærlinge har vi fokus på. Vi investerer aktivt i fremtiden med vores 23 lærlinge, vores egen skole og mentorordninger, og mange bliver tilbudt fastansættelse bagefter”, tilføjer Tomas Kudsk.
Fakta om AB-ELCO
AB-ELCO er en virksomhed med stærke kompetencer indenfor industriel el, automation, højspænding, el-tavler, ventilation, køling og el-service. Virksomheden, der blev etableret i 2012, beskæftiger 150 medarbejdere og er i fortsat vækst. Forretningen bygger på tre kerneområder: industriel el, automation samt installation og teknik. AB-ELCO leverer både enkeltstående ydelser og komplette løsninger – fra projektering, programmering og rådgivning til drift, service og serviceaftaler med døgnvagt