Spejderdag samlede over 200 børn og voksne

- Jeg synes, det var vildt, at man med den rigtige besnøring kan bygge noget, som kan holde til vægten af to eller tre personer, siger Xenia Heim Esmann

- Jeg synes, det var vildt, at man med den rigtige besnøring kan bygge noget, som kan holde til vægten af to eller tre personer, siger Xenia Heim Esmann

Foto: Presse

Mere end 200 børn og voksne besøgte søndag Spejderdag, som 2. Hellig Anders Spejderne og Trelleborg Spejderne arrangerede i Slagelse. 

Fra klokken 10.00 til 13.00 summede området af aktivitet, da Det Danske Spejderkorps bød indenfor til åbent hus over hele landet.

Familier fik her mulighed for at prøve alt fra at lave træperler over bål og bage pandekager til at bygge med rafter, tænde ild og tage naturbingo-kortet i brug. 

Klatrevæggen blev hurtigt et samlingspunkt, hvor både børn og voksne sikrede sig seler og reb og fik guidance fra de uddannede klatreinstruktører.

Lasse Aagesen, 40 år, havde sin søn Adam Fogelberg Aagesen på otte år og Adams ven Xenia Heim Esmann på otte år med:

- Jeg så invitationen på Aula og tænkte, at det kunne være en god mulighed for, at Adam kunne prøve nogle anderledes aktiviteter, fortæller Lasse Aagesen, i en pressemeddelelse.

Særligt klatrevæggen og faciliteterne imponerede, men det største vindue til fordybelse kom dog andre steder fra:

- De sad virkelig fordybet med sandpapir og sleb løs i lang tid. Det havde jeg faktisk ikke forventet, fortæller Lasse Aagesen med et smil.

Xenia Heim Esmann på ni år havde især øje for raftebygningen:

- Jeg synes, det var vildt, at man med den rigtige besnøring kan bygge noget, som kan holde til vægten af to eller tre personer, fortæller hun.

Adam Fogelberg Aagesen var nysgerrig efter at lære at tænde ild med tændstål og så frem til at prøve klatrevæggen senere på dagen.

Hele familien Klestrup Larsen engageret i spejderlivet.

En af dagens aktive familier, Klestrup Larsen, havde næsten alle familiemedlemmer involveret. Line Klestrup Larsen, 40 år, arbejder som madmor i en institution i Ringsted, mens Mikel Klestrup Larsen, 39 år, er serviceleder hos Kemp & Lauritzen i Hvidovre. 

Børnene Albert, 14 år, Walther, 12 år, Ellie, syv år og Thea, fire år, deltog alle.

Mikel Klestrup Larsen pegede på betydningen af engagementet:
- Med fire aktive spejderbørn og mig i bestyrelsen i Trelleborg ligger det jo lige til højrebenet at bakke op og vise frem, hvad spejderlivet kan, fortæller Mikel Klestrup Larsen.

For familien blev spejderlivet for alvor et fælles projekt, da ældstesønnen Albert begyndte hos spejderne, og de andre børn med årene fulgte trop. 

Især oplevelserne ved Spejdernes Lejr i 2022 gjorde indtryk, og hele familien fortæller om de sociale muligheder og den udvikling, børnene har været igennem.

Glæde ved at fire børn nu ser spejderaftener og lejre frem som årets højdepunkter, går igen:
- Hun flyver nærmest ud af bilen, når vi afleverer hende, og overnatninger er noget af det bedste, siger Line Klestrup Larsen.

Alle fire børn ser nu frem til sommerens Spejdernes Lejr. Kun Albert har hidtil prøvet at deltage i lejren blandt 30.000 andre, men forventningerne blandt søskende er allerede store.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...