Kriseberedskab: Er du klar til det værste?

En brandbil er parkeret foran rådhuset for at skabe opmærksomhed om beredskab og tryghed i Rudersdal.

En brandbil er parkeret foran rådhuset for at skabe opmærksomhed om beredskab og tryghed i Rudersdal.

Foto: Presse

Rudersdal Kommune inviterer til inspirationsaften om beredskab onsdag 3. juni klokken 18.30 til 21.00 på Nærum Gymnasium. Baggrunden er Beredskabsugen, hvor kommunen vil klæde borgere og lokalsamfund på til at håndtere situationer som oversvømmelser, cyberangreb, pandemier eller nedbrud i el- og vandforsyningen.

Aftenen åbner mulighed for at høre om det aktuelle trusselsbillede, hjemmeberedskab og lokal beredskabsplanlægning. Deltagere får indblik i, hvordan borgere, fællesskaber og kommunen styrker indsatsen, hvis en krise opstår.

Alexander Friborg (K), formand for Rudersdal Kommunes beredskabsudvalg, understreger vigtigheden af at være forberedt.

- Beredskab handler ikke kun om kommunen og myndighedernes ansvar. Det er også et ansvar, vi som borgere deler. Vi står stærkere, når vi er forberedte og ved, hvordan vi skal handle, hvis en krise rammer. Jo bedre forberedte vi er, desto bedre kan vi også hjælpe hinanden. Derfor fokuserer vi at inddrage og engagere borgerne aktivt gennem klar information og konkrete redskaber – så vi i fællesskab kan passe på hinanden her i Rudersdal, siger han i en pressemeddelelse.

Rudersdal Kommune udvikler og styrker kontinuerligt det lokale beredskab med fokus på forebyggelse, samarbejde og krisehåndtering. Inspirationsaftenen er en del af kommunens indsats for at gøre borgerne opmærksomme på, hvordan alle bidrager til et stærkere lokalt beredskab.

Arrangementet er gratis, og du kan tilmelde dig på Rudersdal Kommunes hjemmeside.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...