Første skoleår med et landsdækkende tilbud om at komme i juniormesterlære er ved at gå på hæld. Det har fået Dansk Industri til at undersøge, hvor udbredt ordningen er blevet.
Udregningerne afslører desværre, at der er store kommunale forskelle på hvor mange skoletrætte elever, der har fået tilbudt at blive en del af den nye ordning. På Sjælland går det fra nul elever i Stevns Kommune til 41 elever (svarende til 9,9 procent) i Odsherred Kommune.
Det er ikke i orden, at der er så stor forskel afhængigt af, hvilket postnummer de skoletrætte elever bor i. For at få alle kommuner i gang er det på tide, at der bliver sat krav til informationsniveauet i de kommuner, som ikke for alvor har fået gang i det nye tilbud. Det fortjener de skoletrætte unge, som keder sig i folkeskolens ældste klasser og derfor ikke får det ønskede udbytte af undervisningen i kernefag som dansk og matematik. Informationen skal både målrettes eleverne og deres forældre, da det ofte er hjemme ved spisebordet, at de unges uddannelsesvalg bliver afgjort.
Gennemsnitligt er 2,5 procent af folkeskoleeleverne i 8. og 9. klasse på landsplan blevet en del af ordningen, der indebærer, at eleverne en til to dage om ugen er i praktik ude i virkeligheden hos lokale erhvervsdrivende eller i et praktisk undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, FGU eller en ungdomsskole.
Erfaringerne fra det første år med juniormesterlære viser, at både elever og virksomheder kan drage nytte af ordningen. Eleverne får styrket deres selvtillid ved at komme ud og bruge hænderne i stedet for at være bundet til den traditionelle klasseundervisning. Her kan de få afprøvet, om de er havnet inden for den rette branche, mens virksomhederne kan få afprøvet, om eleven skal fortsætte som lærling, når folkeskolen er overstået.
Der er dog samtidig ikke tvivl om, at de lokale håndværksmestre og virksomheder skal føle opbakning fra kommunen, hvis et juniormester-forløb skal blive en succes. Der følger nemlig et stort ansvar med, når man siger ja til at få tilknyttet en skoletræt elev fra 8. eller 9. klasse til virksomheden. Samtidig følger ekstra opgaver med at overholde reglerne for arbejdstid og brug af diverse værktøj. Derfor skal virksomhederne kunne stille krav til både kommunen og til de unge, og det skal være muligt at afbryde aftalen, hvis den unge ikke kan indordne sig og finde sig tilrette i virksomheden.