Mikkel Kesslers liv filmatiseres med Sylvester Byder som bokseren

Næste år rammer filmatiseringen af Mikkel Kessler biograflærredet og skildrer både bokseren og mennesket

Mikkel Kessler ses i ringen mod Gusmyr Perdomo fra Venezuela i september 2009. (Arkivfoto).

Mikkel Kessler ses i ringen mod Gusmyr Perdomo fra Venezuela i september 2009. (Arkivfoto).

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Bokseren Mikkel Kesslers liv skal filmatiseres og ventes at få biografpremiere næste år under titlen "Kessler - The Viking Warrior".

Det annoncerer produktionsselskabet Brightside Pictures.

Ifølge filmmediet Kino.dk skal 26-årige Sylvester Byder portrættere Mikkel Kessler, der bor i Sengeløse i Høje-Taastrup Kommune.

Thomas Bo Larsen skal spille træneren Ricard Olsen, mens Anders Matthesen skal portrættere boksepromotoren Mogens Palle.

Filmen skildrer også Mikkel Kesslers familie.

Bodil Jørgensen skal spille Mikkel Kesslers mor, Ann, der er bedre kendt som "Mopper".

Marie Bach Hansen skal skildre Mikkel Kesslers søster, Linse, mens Tinka-skuespilleren Josephine Højberg skal spille Linses datter og Mikkel Kesslers niece, Stephanie, også kaldet "Geggo".

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...