Skal borgerne i Herfølge i fremtiden få varmen gennem en fælles fjernvarmeløsning, eller bliver det individuelle løsninger som varmepumper, der vinder frem i takt med de kommende års udfasning af gassen?
Det er et åbent spørgsmål, men måske kan man få en fornemmelse for svaret, når der torsdag 21. maj er borgermøde i Herfølgehallen om et nyt, lokalt initiativ, der har potentiale til at sætte fart på udrulningen af fjernvarme til hele Herfølge - inklusiv det nye bjergbyområde.
Ny projektgruppe vil sørge for fjernvarme til hele Herfølge
Herfølge står over for en vigtig beslutning om fremtidens varmeforsyning, når et nyt fjernvarmeprojekt inden længe præsenteres ved et borgermøde.