To bøder på i alt 16.000 kroner på Darupvej

Det var to af de helt store bøder, der blev delt ud.

Det var to af de helt store bøder, der blev delt ud.

Foto: Lars Sandager Ramlow

Den ene kørte 75 kilometer i timen, den anden 78. Det lyder jo ikke af vanvittigt meget. Men når der er ved at blive gjort klar til et stort arrangement på Dyrskuepladsen i Roskilde, så sænkes hastigheden på Darupvej til bare 30 kilometer i timen og så har de to mænd pludselig kørt 160 og 150 procent over det tilladte - og det gør ondt på økonomien.

Arrangementet er weekendens kræmmermarked.

De to mænd, fra Tune og Slagelse, får nemlig begge en bøde på 8200 kroner. I alt 16.400 kroner.

Hvad nok er mindst lige så slemt, så følges bøden af en kontrollerende køreprøve, inden de to kan køre videre. 

De to mænd blev mål af politiet torsdag eftermiddag.

En 47-årig mand fra Slagelse fik bøden for at kører 78 kilometer i timen imens en 21-årig mand fra Tune fik den for en hastighed på 75 kilometer i timen.

Og nu kommer opfordringen til alle læserne. Dyrskuepladsen vil henover sommeren være rammen om en lang række begivenheder, hvor hastigheden på Darupvej vil være skiltet til kun at være 30 kilometer i timen. Skiltene med 30 kilometer i timen kommer op længe inden arrangementerne finder sted, fordi der kører arbejdskøretøjer på Darupvej og der kan færdes gående, som arbejder på opbygningen af pladsen.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...