Camilla fik medalje og et kongeligt håndtryk

- Det er en stor ære at have fået medalje og endda være blevet inviteret ind at møde kongen, og jeg er meget taknemmelig., siger Camilla Klug.

- Det er en stor ære at have fået medalje og endda være blevet inviteret ind at møde kongen, og jeg er meget taknemmelig., siger Camilla Klug.

Foto: Presse

Den første tirsdag i maj modtog 72 nyuddannede svende fra hovedstaden medaljer og legater for cirka 1 mio. kroner ved en ceremoni på Københavns Rådhus. 

Her fejrede man årets dygtigste håndværkere, som har gennemført svendeprøveforløb med topkarakterer.

En af dem er 25-årige Camilla Klug fra Allerød, der netop har afsluttet sin frisøruddannelse ved NEXT Uddannelse København. Hun havde været i lære hos Hair by Darling ApS i Slangerup og har nu fast arbejde samme sted. Camilla Klug håber, at hendes oplevelse kan inspirere andre til at vælge en erhvervsuddannelse.

- Jeg synes at medaljeceremonien er en god måde at sætte fokus på erhvervsuddannelserne. Det er en stor ære at have fået medalje og endda være blevet inviteret ind at møde kongen, og jeg er meget taknemmelig. Men mest af alt viser medaljeceremonien, hvor vigtige erhvervsuddannelserne er, siger Camilla Klug, i en pressemeddelelse.

Camilla Klug deltog i fejringen sammen med 14 andre medaljemodtagere fra NEXT. Blandt de hædrede var både tømrere, en murer, en fotograf, en guldsmed og en møbelsnedker.

Ole Heinager, administrerende direktør på NEXT, understreger, at de unge medaljemodtagere alle har ydet en særlig indsats gennem deres uddannelse.

- Medaljeceremonien er en fejring af håndværket og en anerkendelse af de elever, der har gjort en særlig indsats for at dygtiggøre sig. Medaljemodtagerene har lagt et enormt arbejde i at nå hertil og udviser en stor faglighed og dedikation. Jeg er utrolig stolt over, at vores elever går forrest som stærke rollemodeller og viser, hvad håndværksfagene kan, siger administrerende direktør Ole Heinager.

Traditionen med uddeling af medaljer til nyuddannede svende går tilbage til 1867. De unge, som modtog årets medaljer, var indstillet af københavnske laug, efter at de har bestået deres svendeprøve på erhvervsskoler i hovedstadsområdet. 

Håndværkerforeningen, NEXT Uddannelse København og TEC stod bag arrangementet

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...