Et nyt initiativ i Blovstrød inviterer børnefamilier til at mødes og skabe lokale fællesskaber. Sognepræst Louise G. C. Spurlin-Roe ved Blovstrød Kirke står bag netværket, som har fokus på forældre, der gerne vil finde nye venskaber og aktiviteter for sig selv og deres børn.
- Håbet er, at netværket kan udvikle sig til nogle faste månedlige møder, fællesaktiviteter, ture osv, så der er stor mulighed for selv at byde ind med ideer og forslag, når vi mødes, siger sognepræst Louise G. C. Spurlin-Roe i en pressemeddelelse.
Første gang er søndag 7. juni klokken 14.00 i og omkring Blovstrød Sognegård til bål og leg. Der er ikke tilmelding, bare mød op.