En 34-årig mand fra Polen er blevet sigtet for at stjæle kobberkabler og andre kabler til en samlet værdi på 46.173 kroner fra den byggeplads i Kalundborg, hvor han arbejdede.
Den 34-årige mand, som er mistænkt for efterfølgende at have solgt kablerne videre til en jernhandler, blev anholdt torsdag på sin arbejdsplads og fremstillet i grundlovsforhør fredag.
Retten besluttede ved grundlovsforhøret at varetægtsfængsle den 34-årige polak til den 26. maj.