Gallerier slår dørene op i pinsen

Atelier Overdrevet Art / HeNoChBa i Hvalsø er blandt de 16 gallerier, der slår dørene op.

Atelier Overdrevet Art / HeNoChBa i Hvalsø er blandt de 16 gallerier, der slår dørene op.

Foto: Presse

Kunst og nærområde går hånd i hånd i Lejre i pinsen. 16 gallerier og udstillingssteder inviterer indenfor til lokale kunstoplevelser i dagene fra 23. til 25. maj.

Med overskriften "Kunst i Pinsen" er Lejre igen en del af en fælles "pinserute" på tværs af syv kommuner. De 16 gallerier og udstillingssteder fordeler sig over hele kommunen, og blandt årets udstillingssteder er Galleri Krake i Lejre, Atelier Overdrevet Art / HeNoChBa i Hvalsø og Gunhilds Galleri i Holtensminde.

Galleri Krake åbner i år som pop-up galleri i Bofællesskabet Krake i Lejre, hvor publikum kan opleve værker af Mia Mottelson udført i blandt andet keramik, tekstil, træ og papir.

I Hvalsø inviterer Atelier Overdrevet Art / HeNoChBa indenfor i atelier og skulpturpark på Skjoldungestien i Nationalpark Skjoldungernes Land. Her arbejder Helge Nordstrøm og Christella Bamford med blandt andet maleri, grafik, tegning, skulptur, glas, keramik og kunsthåndværk. Der er også gæsteudstillere.

I den nordlige del af kommunen inviterer Gunhilds Galleri – I Det gamle Grisehus indenfor til blandt andet smykkedesign, akvarel, granitkunst og Gunhilds egne farverige malerier inspireret af Hornsherred.

Det foregår alle dagene fra klokken 10-16.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...