Her vil forsyningen bygge nyt renseanlæg

Fredensborg Forsyning har købt en ny grund med planer om at etablere et moderne vandressourcecenter i samarbejde med Novafos. Projektet skal styrke miljøindsatsen, fremtidssikre spildevandsrensningen og potentielt levere bæredygtig fjernvarme til omkring 8.000 husstande.

Fredensborg Forsyning er på jagt efter en grund, hvor der kan bygges et nyt såkaldt vandressourcecenter - og nu har forsyningen købt en grund i Kokkedal, der måske kan bruges til formålet.

Fredensborg Forsyning er på jagt efter en grund, hvor der kan bygges et nyt såkaldt vandressourcecenter - og nu har forsyningen købt en grund i Kokkedal, der måske kan bruges til formålet.

Foto: Martin Warming

Et stort fælles projekt mellem flere nordsjællandske kommuner tager nu et afgørende skridt videre. Fredensborg Forsyning har købt en grund, der skal bruges til et moderne vandressourcecenter med fokus på miljø, forsyningssikkerhed og fremtidens rensekrav.

Den nye grund, som forsyningen altså har købt, ligger på Fredtoftevej 3 i Kokkedal.

Det oplyser Henrik Hansen, der er direktør i Fredensborg Forsyning, i en pressemeddelelse. 

- Købet er et vigtigt skridt i arbejdet med både at beskytte miljøet og fremtidssikre rensestrukturen i en tid med skærpede rensekrav fra EU og stigende forventninger fra borgerne om et sundt og rent vandmiljø, står der i pressemeddelelsen. 

Det nye vandressourcecenter, der er et tværkommunalt samarbejde mellem Fredensborg, Hørsholm, Allerød, Rudersdal og dele af Furesø Kommune, skal samle flere centrale funktioner inden for rensning af spildevand, drift og teknisk udvikling ét sted. 

Det giver mulighed for mere avancerede og effektive renseløsninger, som kan imødekomme både kommende EU-krav og samfundets forventninger til en ansvarlig håndtering af vandressourcer. 

Derudover vil anlægget kunne producere bæredygtig fjernvarme til omring 8.000 husstande.

- Projektet er en del af Fredensborg Forsynings strategiske arbejde med at sikre en stabil og robust forsyning og medvirke aktivt til at forbedre vandmiljøet - nu og i fremtiden. Grunden er ligeledes velegnet, hvis det besluttes at etablere et vandresourcecenter kun for borgerne i Fredensborg Kommune, står der i pressemeddelelsen. 

Grunden har blandt andet en spejderhytte, et ridecenter og en frisbee-klub som nærmeste naboer.
Grunden har blandt andet en spejderhytte, et ridecenter og en frisbee-klub som nærmeste naboer. Foto: Martin Warming

Fredensborg Forsyning har gennem en længere periode arbejdet med at finde den rette placering til anlægget og har undersøgt flere muligheder. Valget er faldet på Fredtoftevej 3, som vurderes at give gode forudsætninger for at realisere projektet i et tæt samarbejde med Novafos.

- Vi står over for både skærpede miljøkrav og klare forventninger fra borgerne om et rent vandmiljø. Med købet af grunden på Fredtoftevej får vi et solidt grundlag for at etablere et fælles vandressourcecenter med Novafos, der kan leve op til fremtidens krav og samtidig skabe moderne rammer for drift og udvikling, siger Henrik Hansen, der er direktør i Fredensborg Forsyning i pressemeddelelsen. 

De konkrete planer for vandressourcecenteret vil blive videreudviklet i dialog mellem Fredensborg Forsyning og Novafos. 

- Borgerne har en helt berettiget forventning om, at spildevand håndteres ansvarligt, og at vandmiljøet beskyttes bedst muligt. Et vandressourcecenter er en langsigtet investering i både forsyningssikkerhed og miljø, og samarbejdet med Novafos giver os mulighed for at skabe en robust og fremtidssikret løsning, lyder det fra Lars Simonsen, der er bestyrelsesformand i Fredensborg Forsyning.

- Vi står over for både skærpede miljøkrav og klare forventninger fra borgerne om et rent vandmiljø, lyder det fra Henrik Hansen, der er direktør i Fredensborg Forsyning
- Vi står over for både skærpede miljøkrav og klare forventninger fra borgerne om et rent vandmiljø, lyder det fra Henrik Hansen, der er direktør i Fredensborg Forsyning Foto: Martin Warming

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...