Egentlig burde den forfærdelige hændelse tilbage i 2024, hvor et forældrepar mistede livet på Hillerød-sammenfletningen, have været det, der fik genoprettet sikkerheden på den nordsjællandske vejstrækning. Men tiden er gået, og først nu har Vejdirektoratet for alvor taget affære.
- Denne leder udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
Imens er der sket flere dødsfald, flere alvorlige ulykker, borgmestre har over en alt for lang periode forsøgt at råbe Vejdirektoratet op ,og borgere har forståeligt nok udtrykt bekymring for, hvornår ulykken mon igen ville ske.
Lokalt i Hillerød har bilister ændret adfærd og forsøgt at tage en anden vej ind og ud af byen, fordi alternativet ikke længere føltes sikkert. Og arbejdet på udvidelsen af motorvejen er ikke en kortvarig affære. Det sætter sit markante præg på den del af Nordsjælland.
Nu har Vejdirektoratet valgt en simpel model med ét spor i hver retning - og en midterrabat, hvor man førhen havde et skiftende overhalingsspor. Det er svært at være uenig i intentionen: Farlige overhalinger på Hillerødmotorvejens forlængelse skal stoppes. Det samme gælder frontale sammenstød.
Det centrale spørgsmål står dog stadig tilbage - som det mest ubehagelige: Hvorfor først nu? Både borgere, politikere og eksperter har i årevis peget på behovet for netop denne type løsning. Alligevel har det krævet gentagne dødsulykker og massivt pres, før handlingen kom.
Vejdirektoratet forklarer til Frederiksborg Amts Avis forsinkelsen på den beslutning med hensynet til trafikafviklingen. Et spor mindre giver længere rejsetid og øger presset på de omkringliggende mindre veje. Det er korrekt. Men det er også en afvejning, hvor fremkommelighed i trafikken tilsyneladende er blevet prioriteret over sikkerhed i for lang tid.
Det mest problematiske er dog argumentationen om timing. At man ”prøver det af” og tester løsningen i forbindelse med anlægsarbejdet fremstår mest af alt som en teknokratisk begrundelse for et tiltag, der i bund og grund burde have været truffet langt tidligere af hensyn til menneskeliv.
Når Vejdirektoratet samtidig oplyser, at strækningen statistisk set ikke er mere uheldsramt end andre lignende veje målt i forhold til den samlede trafik, bliver billedet endnu mere uklart. Hvad er målepunktet? Antal ulykker pr. kørt kilometer – eller alvoren af de ulykker, der sker?
Hvis der skal drages en læring af Hillerød-sammenfletningen, må det være den, at trafiksikkerhed aldrig må være noget, man tester af.
Sikkerheden skal og må være styrende fra begyndelsen.