Hillerød Kommune har længe været i gang med at etablere nye busbaner på Søndre Jernbanevej og Milnersvej i Hillerød.
Som en del af arbejdet vil der på hverdage klokken 9-14 frem til 22. maj være signalreguleret i krydset Godthåbsvej/Milnersvej og kun ét spor ledigt fra krydset Godthåbsvej/Milnersvej mod Hillerød station, oplyser kommunen.
Læs også
- Vi beklager generne og vil løbende holde øje med trafikafviklingen og tilpasse signalregulerende således fremkommeligheden reduceres så lidt som muligt, skriver kommunen på sin hjemmeside.
Læs også
Projektet skal gøre det lettere for busserne at komme til og fra Hillerød Station, da busserne ofte bliver forsinket på grund af trængsel og dermed har svært ved at overholde køreplanerne.
Kommunen forventer, at arbejdet på Søndre Jernbanevej bliver færdigt senere i maj, og at arbejdet på Milnersvej bliver afleveret i starten af juni.