Min mor Anni Skov gik bort den 3. maj og med det en af de gode, gamle skibby’ere.

Med ni forskellige adresser gennem et langt liv, flyttede hun adskillige gange – men hver gang var det inden for Skibby Sogn, som hun sagde. Ja, faktisk altid på eller nær Hovedgaden nord for Krosvinget. Et par gange var det endog meget korte flytninger, som da hun rykkede en etage ned fra den ene lejlighed til den anden på Elmegården, hvor hun var meget glad for at bo i næsten 30 år og en tid var med i bestyrelsen.

Mor voksede op på Skibby Old og var glad for at gå i skole, måske fordi hun var så dygtig i skolen. Efter sin realeksamen blev hun kontoruddannet og arbejdede på Kyndbyværket og på DAK i Roskilde.

Først i 1960’erne blev hun gift, fik mig selv og min bror og var med i firmaets administrative arbejde, det, der dengang rent skatteteknisk hed at være ”medhjælpende hustru”. Den titel findes næppe længere!
Senere blev hun underviser i navigation i den periode, hvor alle fritidssejlere tog duelighedstegn, og i de samme år var hun aftenskoleleder i AOF, hvor hun blandt andet startede populære hold med ”Madlavning for mænd”.

I 1973 var vi med i Radiohuset fire onsdag aftener i træk til optagelserne af den store radioquiz ”Hvornår var det nu det var?”, hvor hun deltog og vandt tre gange og så tabte fjerde gang. Men det var stort, da op mod to millioner i de år hørte udsendelsen hver søndag klokken 16. 

Jeg genhørte noget af det i april sammen med mor og bemærkede, hvordan hun gjorde god reklame for Skibby som ”Hornsherreds Perle” i interview-delen.

Med sin arbejderbaggrund var hun som resten af sin familie aktiv i Socialdemokratiet, og i 1980’erne var hun i tre perioder med i Skibby Kommunes kommunalbestyrelse. På et tidspunkt efter hendes skilsmisse var hun landets eneste kassedame, der også sad i et byråd.

Gennem mange år var hun aktiv i Historisk Forening og frivillig på Lokalhistorisk Arkiv, og mange svar på lokalhistoriske spørgsmål er hentet i hendes gode hukommelse.

Købmand Madsen

Selv nu 20 år efter hun gik på pension, kendte og huskede lokale hende stadig fra tiden i kassen hos ”Købmand Madsen” – hvor hendes snakkesalighed kom til sin ret. Hun var altid glad for at sludre med mennesker, og det blev en fordel, da det ikke generede hende det mindste, at der kom mange forskellige fra omsorgs- og plejesystemet i løbet af en dag. De gjorde deres arbejde med godt humør og forståelse for hendes situation, der ikke var god de sidste måneder.

Til slut en rammende beskrivelse fra min gamle ven, Ole, der kendte Anni næsten lige så længe som jeg selv: ”Dejligt hun var her, hun favnede mange, var kløgtig i livet, hun vil være savnet…”

Der er bisættelse fra Skibby Kirke den 12. maj klokken 11.