Fremover kan man i Lidl købe over 200 hverdagsfavoritter til en fast lav pris. Det er udgangspunktet i supermarkedskædens nye koncept 'Nyd hver dag - til fast lav pris', som skal gøre op med den evige tilbudsjagt.
I Lidl i Slagelse mærker butikschef Rienna Lystrup tydeligt, at mange kunder efterspørger mere ro og mere forudsigelighed, når de handler.
- I butikken ser vi, at mange kunder er meget bevidste om, hvad de lægger i kurven. Derfor er det vigtigt, at vi kan møde dem med priser, der er stabile og gennemskuelige på tværs af hverdagsvarerne. Det skaber større tillid i indkøbssituationen, fortæller Rienna Lystrup i en pressemeddelelse fra Lidl.
'Nyd hver dag - til fast lav pris' betyder, at Lidl sænker og fastholder lave priser på de varer, kunderne køber mest i hverdagen.
Det handler om mere end pris. Det handler også om at skabe mere tryghed i hverdagen.
Peer Sandtner, indkøbsdirektør
Blandt de over 200 varer, der nu får en ny, fast lav pris, er en bred vifte af produkter fra både Lidls eget mærke - Madværket - og en række andre mærkevarer.
Pressede på økonomien
- Vi ved, at mange danskere er pressede på økonomien, og at det især gælder de kunder, der har mest brug for, at indkøbet er til at gennemskue. Derfor handler det her om mere end pris. Det handler også om at skabe mere tryghed i hverdagen, forklarer indkøbsdirektør Peer Sandtner i pressemeddelelsen.
En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Norstat, viser, at danskerne i Region Sjælland er klar til at handle ind på en ny måde.
Trætte af tilbudsjagt
64 procent af borgerne i Region Sjælland ønsker en dagligvarekæde med faste lave priser. Samtidig svarer 48 procent af borgerne i Region Sjælland, at de er trætte af at jagte tilbud i flere butikker for at kunne holde budgettet.
Med satsningen vil Lidl flytte dagligvaremarkedet i en mere enkel og gennemsigtig retning. Dagligvarekæden har allerede rullet priskonceptet ud med succes i flere andre lande.
Erfaringerne viser, at kunderne i høj grad belønner den gennemsigtighed og tryghed, som kædens faste lave priser giver.