Hørsholm-børn er med til stor orkesterfest

Over 100 børn fra Hørsholm er med i DR Koncerthuset.

Over 100 børn fra Hørsholm er med i DR Koncerthuset.

Foto: Flemming Bo Jensen

Over 100 børn fra Hørsholm står på scenen i DR Koncerthuset når OrkesterMester-fest 2026 løber af stablen den 8. juni. Her spiller de side om side med de professionelle musikere.

Børnene kommer fra to skoler i Hørsholm. For mange af eleverne er det første gang, de står på scenen i en professionel koncertsal med et professionelt orkester bag sig og et publikum foran sig.

Bag koncerten ligger et helt skoleår med undervisning og øvning. Eleverne har spillet i orkester eller sunget i kor som en del af skoledagen, og koncerten markerer kulminationen på deres arbejde.

- OrkesterMester giver børn en oplevelse af, hvad der sker, når man skaber musik i fællesskab. Når en hel klasse spiller sammen, opstår der et fællesskab, hvor alle har en plads, og hvor børnene oplever, at deres indsats gør en forskel, siger Maja Joss Børch, programleder for OrkesterMester i Danske Musik- og Kulturskoler.

I år deltager over 1.700 børn fra hele landet i de fem OrkesterMester-fester i Aarhus, Aalborg, Sønderborg og København. OrkesterMester er et landsdækkende program ejet af Danske Musik- og Kulturskoler, hvor hele klasser deltager i musikalske fællesskaber i skoletiden.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...