En stor gruppe af aktive brugere af Bidstrupskovene er mildest talt bekymrede over udsigterne til vilde græssere bag hegn i skoven. Fællesbrugerlauget Bidstrup, der består af alle typer skovgængere fra mountainbikere og løbeklubber til ryttere og hundeslædeførere, kalder situationen for “skidt” og “svær”.
- Min første tanke var “åh nej”. Dels fordi vi nok ikke får mulighed for særlig mange flere arrangementer i skoven nu. Dels fordi jeg tænker på sikkerheden. Jeg kan ikke lade være med at frygte, at vi nu skal til at have nogle meget alvorlige ulykker her i vores dejlige skov, lyder det fra Elisabeth Stuhr, der er medlem af Fællesbrugerlauget.
Gjort hvad kunne
Hun fortæller, at lauget de sidste tre år har kæmpet for alternativer til en indhegnet park, og at det ærgrer hende, at den valgte måde er en, der kommer til at gå så hårdt ud over friluftslivet.
- Vi har jo frygtet, at det ville komme hertil. Men man bliver alligevel hårdt ramt, når man har kæmpet mod det i tre år. Vi er kommet med alternative løsninger og har gjort alt, hvad vi kunne for at sige, at hegn vil være en rigtig dårlig ide, siger Elisabeth Stuhr og fortsætter:
- Vi har en masse foreninger, der højt har sagt nej tak til den her løsning. Fællesbrugerlauget har tydeligt sagt nej tak. En enig kommunalbestyrelse har takket nej. Og når det så ikke har været nok til, vi ikke blev udpeget, kan man spørge sig selv: Det kan godt være, vi er blevet hørt - men er der nogen, der har lyttet?
Det er især frygten for farlige situationer, der fylder hos Elisabeth Stuhr. Hun frygter, at børnehaver bevæger sig ind til de græssende dyr og risikerer at blive klemt blandt køer, eller at vilde heste skaber en farlig situation for ryttere.
- Vi har 13 spejderhytter op ad det skoven. Og vi prioriterer højt, at de unge lærer at begå sig i naturen. Men vi med dyr ved godt, at man aldrig kan regne med instinkter. Det kan godt være, de her dyr er rolige, og det er vældig godt alt sammen, og man slipper med skinnet i behold efter en tur gennem indhegningen. Måske. Men kun indtil, det ikke går mere, siger hun og uddyber:
- Vi aner ikke, hvad det her kommer til at koste. Men når vi snakker skader i forbindelse med et møde med kreatur på 500-600 kilo, så snakker vi ikke en brækket arm. Vi snakker liv. Det lyder enormt dramatisk, men det er sådan, det er. Og nogen skal jo sige det.
Fællesbrugerlauget er allerede blevet kontaktet med henblik på at være med i en projektgruppe til udformningen af den kommende naturnationalpark. Og Elisabeth Stuhr håber, at de denne gang ikke blot bliver hørt - men at nogen lytter.
- Nu håber vi bare, at man kan finde ud af at lande på nogle måder, hvor man ikke får nedlagt hele friluftslivet.
