Sanne Salomonsen er i øjeblikket på turné i hele Danmark, hvor hun fejrer et enestående liv i musikken med en aften fyldt med de store hits. Og nu kommer hun også til Store Heddinge.
- Sanne Salomonsen optræder i Store Heddinge som del af sin Danmarksturné.
- Koncerten finder sted i Snurretoppen tirsdag den 19. maj.
- Hun fejrer sit musikliv med hits som "Den jeg elsker" og "Taxa".
- Turnéen markerer hendes 70-års fødselsdag og selvbiografien "Det hele".
- Koncerten er udsolgt og gennemføres uden pause.
Det er naturligvis Spilledåsen, der dygtigt har fået fat i hele Danmarks rockmama, som spiller i Snurretoppen tirsdag den 19. maj klokken 20.00.
Med sange som “Den jeg elsker”, “Taxa”, “Kærligheden kalder” og “Hvis Du Forstod” genbesøger Sanne de uudslettelige klassikere, der gennem fem årtier har gjort hende til en af Danmarks mest ikoniske stemmer.
Turnéen startede i 2025, et særligt år, hvor Sanne både fyldte 70 år og udgav sin selvbiografi “Det hele” – et ærligt indblik i et liv levet med musik, mod og passion.
På scenen møder publikum en nærværende og autentisk Sanne Salomonsen, der med sit stærke band i ryggen inviterer til en musikalsk fejring af et bemærkelsesværdigt virke.
Foråret 2026 bliver en hyldest til et liv i rock, soul og kærlighed til musikken – og til de sange, der for altid vil stå som en del af den danske musikarv.
Med sig har hun et band bestående af: Jon Grundtvig (trommer), Annika Askmann (keyboard), Victor Salomonsen (guitar) og Vicky Singh (guitar).
Koncerten er udsolgt og er uden pause.