Ældre Sagen i Hørsholm inviterer til pårørendemøde fredag 29. maj. Mødet finder sted i Sophies Hus på Sophielund i Hørsholm fra klokken 14.00 til 16.00. Her vil foreningens gæster få lejlighed til at møde Nina Langberg, der tiltræder som kommunens nye demenskoordinator.
Nina Langberg deler sine tanker om sit kommende arbejde og sine planer for sin nye rolle i Hørsholm Kommune. Deltagerne kan glæde sig til en eftermiddag med både inspirerende oplæg og behageligt samvær, hvor der serveres kaffe og kage.
For tilmelding kan man kontakte Birgit Tystrup på bt@birgittystrup.dk eller Kirsten Holmehøj på kgholme@gmail.com.