Oplev Breindahls sprudlende livsglæde

I anledning af Dianalunds 125-års jubilæum udstiller Kunstnergaarden lokale kunstnere fra fordums tid.

Det linoleumstryk af Helmer Breindahl kan ses op Kunstnergaarden i pinsen.

Det linoleumstryk af Helmer Breindahl kan ses op Kunstnergaarden i pinsen.

Seks kunstnere, der levede og virkede i og omkring Dianalund, fra midten af forrige århundrede frem til 2021 kan nu opleves i Kunstnergaarden fra Kr. Himmelfartsdag 14. maj til og med søndag den 17. maj, alle dage fra klokken 14 til 17.

Udstillingen byder på Helmer Breindahls sprudlende farverige livsglade og livsbekræftende billeder og eksempler på Helle Breindahls drivtømmerkunst. 

Mange husker og kender parret Breindahl. Færre kender nok Trude Barner Jespersen, som var en fremragende keramiker, der i en årrække arbejdede på Bing og Grøndahls Porcelænsfabrik og havde et karakteristisk udtryk. 

Helmer Breindahl skrev selv: 

"Selve livsnerven i Dianalund: Stationen, opkaldt efter den romerske jagtgudinde Diana. For hvad skulle man kalde stedet, når man nu ikke kunne enes om at placere stationen i enten Niløse eller Tersløse? Fra Dianalund er der lige langt til kirkerne i Niløse og Tersløse. Her på stationen er al udlængsel begyndt. Her begyndte eventyret - hvad enten rejsen gik til Høng, København eller Berlin."

Filadelfia

Mere kendt i byen var måske ’Forvalter Larsen’. Om ikke for sin kunst, så for sin lange karriere som hospitalsforvalter på Kolonien Filadelfia. 

Niels Peter Larsen var en formidabel dygtig tegner, der skildrede den Vestsjællandske natur og landskaberne omkring Dianalund fra Åmosen over Tissø til Storebælt. 

Naturen og især skoven var også Axel Hansens store inspirationskilde. Stilen var eksperimentel og ekspressiv i farvevalg. Keramikeren Bøgild Andersen er kendt for sine fugle, som han med stor fornøjelse ubemærket placerede hos folk han besøgte. Han var en alsidig kunstner, som også lavede relieffer og større figurer.

På denne udstilling er der også blevet plads til ikke tidligere viste værker malet af Saltofte Larsens bror, Max Victor.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...