Ny butik er rykket ind i Dianalund Centret

Den nye forretning åbnede i marts.

Sofie Nielsen tager imod kunderne og er en del af holdet bag den nye butik, der nu er åbnet i Dianalund.

Sofie Nielsen tager imod kunderne og er en del af holdet bag den nye butik, der nu er åbnet i Dianalund.

Foto: Privat

Bor du i Sorø-området, og trænger dine gulve til en kærlig hånd, er der kommet en ny mulighed i lokalområdet. En ny butik har nemlig slået dørene op, hvor kunder kan gå på opdagelse blandt forskellige materialer, overflader og løsninger til både private hjem og erhverv.

Bag den nye butik står gulvvirksomheden Pro Gulvdesign, som tidligere på året åbnede i Dianalund Centret. Det fremgår af en pressemeddelelse fra virksomheden, som nu håber at få fodfæste blandt kunder i Dianalund og resten af Sorø-området.

Virksomheden arbejder med gulve til både private hjem og erhverv, og i den nye butik kan kunder blandt andet se nærmere på forskellige materialer og få vejledning om, hvilke løsninger der passer til deres projekt.

Et gulv med egen personlighed

Når kunder træder ind i Pro Gulvdesigns butik, er det Sofie Nielsen, der står klar til at omsætte idéer og boligdrømme til konkrete løsninger, der passer til kundernes hjem, stil og hverdag.

- Et gulv er mere end bare en overflade. Det er den base, der definerer rummets udtryk og sætter retningen for hele boligens atmosfære, siger Sofie Nielsen i pressemeddelelsen.

Selvom butikken i Dianalund er ny, har Pro Gulvdesign flere års erfaring fra gulvbranchen med sig. Opgaverne spænder fra mindre renoveringer i private hjem til større projekter for erhvervskunder.

Overskuelige gulvprojekter i lokalområdet

Med åbningen af den nye butik har Pro Gulvdesign nu fået en lokal base og håber at gøre livet lettere for kunder i lokalområdet, når gulvene trænger til en overhaling.

Ifølge virksomheden er målet at gøre forløbet mere enkelt og overskueligt for kunderne. Derfor skal kunderne som udgangspunkt kun forholde sig til én kontaktperson undervejs, mens Pro Gulvdesign også står for koordinering og planlægning af opgaven.

Pro Gulvdesign åbnede officielt i Dianalund Centret den 10. marts.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...