Vestskovens stærke kort skal styre 19.000 studerende

Rektor på Next Vestskoven Gymnasium Trine Ladekarl Nellemann er ny formand for Københavns Professionshøjskole.

Rektor på Next Vestskoven Gymnasium Trine Ladekarl Nellemann er ny formand for Københavns Professionshøjskole.

Foto: Presse

Københavns Professionshøjskole, KP, har udpeget en ny bestyrelse for de kommende fire år, og i formandsstolen sætter sig nu rektor på Next Vestskoven Gymnasium Trine Ladekarl Nellemann.

Med omkring 19.000 studerende er KP en af landets største uddannelsesinstitutioner inden for velfærdsprofessionerne. Trine Ladekarl Nellemann afløser Jesper Fisker som formand, mens Stina Vrang Elias, direktør i Tænketanken DEA, indtræder som næstformand.

Trine Ladekarl Nellemann har ledet den nationale ekspertgruppe, der har udarbejdet anbefalingerne til fagligt indhold i den kommende EPX. 

"Med den baggrund får KP en formand med indgående kendskab til en reform, der vil præge fremtidens uddannelsesveje - og ikke mindst rekrutteringen til professionsuddannelserne," lyder det i en pressemeddelelse fra Københavns Professionshøjskole.

Fokus på dagligdagen

Trine Ladekarl Nellemann glæder sig til arbejde i den samlede bestyrelse:

- Vores allervigtigste opgave er den gode undervisning og dagligdag for KP’s studerende og medarbejdere, siger hun i pressemeddelelsen.

Trine Ladekarl Nellemann fremhæver også brobygning og sammenhængen til både EPX og STX som centrale indsatser i de kommende år. 

- Vi skal skabe attraktive uddannelsesveje, hvor teori og praksis spiller sammen - og hvor de unge kan se en klar vej videre. Det kræver et tæt samspil mellem ungdomsuddannelserne, professionsuddannelserne og aftagerne, siger hun.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...