10 uddannelsesprojekter får legater i Nordsjælland

U/NORDs Pigenetværk på Hillerød Tekniske Skole får 25.000 kroner til sociale aktiviteter, der skal fremme trivsel og øge fastholdelsen af kvinder på de tekniske erhvervsuddannelser.

U/NORDs Pigenetværk på Hillerød Tekniske Skole får 25.000 kroner til sociale aktiviteter, der skal fremme trivsel og øge fastholdelsen af kvinder på de tekniske erhvervsuddannelser.

Foto: Presse

10 projekter på U/NORDs uddannelser i Nordsjælland har modtaget legater fra U/NORDs Udviklingsfond. Udviklingsfonden har fordelt 334.500 kroner til initiativer, der skal styrke trivslen og uddannelsesmiljøet på institutionens skoler i Hillerød, Frederikssund og Lyngby.

Hillerød Tekniske Gymnasium har modtaget den største sum. Pengene går til et udvekslingsprojekt med skoler i Toyama i Japan. Her udveksler elever fra 2.g på kommunikation og design-linjen sammen med deres underviser erfaringer med japanske elever om blandt andet danske demokratiske principper i skolesystemet og undervisningen. Legatet skal give eleverne mulighed for at besøge Japan og fortsætte den interkulturelle dialog.

- På tværs af alle vores uddannelser uddanner vi elever til en virkelighed, hvor samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af fag, kulturer og landegrænser fylder stadig mere. Derfor prioriterer vi målrettet projekter som dette. Det giver vores elever mulighed for at møde en anden kultur, et andet uddannelsessystem og et andet samfund, der styrker deres globale udsyn, faglighed og forståelse for demokrati i praksis, siger U/NORDs direktør Flemming Zachariasen, der er forperson for Udviklingsfonden.

Sprogcamp

Udviklingsfonden har også tildelt midler til et sprogprojekt, som involverer gymnasierne i Lyngby, Frederikssund og Hillerød. Projektet skal øge elevernes globale kompetencer, og eleverne skal deltage i Danmarks største sprogcamp. Campen kommer til at danne ramme om fremtidens sprogundervisning på handelsgymnasierne og det tekniske gymnasium.

U/NORDs Pigenetværk på Hillerød Tekniske Skole får 25.000 kroner til sociale aktiviteter, der skal fremme trivsel og øge fastholdelsen af kvinder på de tekniske erhvervsuddannelser.

Opkvalificering

Frederikssund Handelsgymnasium og Handelsskole modtager et større beløb til at opkvalificere kontaktlærerne, så de kan rådgive og støtte eleverne endnu bedre gennem uddannelsen.

- Trivsel er ikke et supplement til uddannelse, det er en forudsætning. Når eleverne har det godt, lærer de bedre og engagerer sig mere også i det omgivende samfund. Vi ser det som en kerneopgave at være både uddannende og dannende, og derfor investerer vi i projekter, der styrker fællesskabet på vores uddannelser og elevernes evne til at indgå aktivt i samfundet, siger Flemming Zachariasen.

Fredag 1. maj blev alle legater uddelt i forbindelse med U/NORDs syv års fødselsdag. Alle skolens adresser fejrede dagen med is til elever, kursister og ansatte.

U/NORD har uddannelsessteder i fire byer og er en af regionens største uddannelsesinstitutioner. Institutionen favner blandt andet handelsskoler, handelsgymnasier, teknisk gymnasium, teknisk skole og kursuscenter.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...