Prøv kræfter med spejderlivet i Helsinge

En ny undersøgelse fra Det Danske Spejderkorps viser, at mange forældre ikke har nært forhold til naturen.

En ny undersøgelse fra Det Danske Spejderkorps viser, at mange forældre ikke har nært forhold til naturen.

Foto: Presse

Holbo Spejderne i Helsinge inviterer familier til Spejderdag lørdag 10. maj 2026. Dagen byder på friluftsliv, fællesskab og muligheden for at prøve kræfter med spejderlivet.

En ny undersøgelse fra Det Danske Spejderkorps viser, at mange forældre ikke har nært forhold til naturen og heller ikke får introduceret deres børn for friluftsaktiviteter. Undersøgelsen peger på, at syv ud af ti forældre aldrig har tændt bål uden lighter, lidt over tre fjerdedele har ikke bygget ly i naturen, og over halvdelen farer vild med kort og kompas.

Holbo Spejderne ønsker at give både børn og voksne mulighed for at genopdage udeaktiviteter sammen.

- Til spejder lærer vi alle de gode gamle færdigheder, men vi lærer også mere end at tænde bål og bruge kort og kompas. Friluftslivet er det, der samler os, men det er i endnu højere grad fællesskabet og venskaberne, der holder os sammen. Til spejder bliver børn udfordret på den gode måde. De bygger huler og lærer at samarbejde. De farer vild og lærer at finde vej igen. Og så laver de mad over bål og lærer at de godt kan selv, siger gruppeleder Nikolaj Odel.

På Spejderdag har både børn og voksne mulighed for at prøve aktiviteter som at bage snobrød, snitte, sætte telte op og udforske spejderlivet.

- Vi glæder os til at byde børn og voksne velkommen her hos os i [gruppenavn]. På Spejderdag skal vi lave snobrød, snitte, sætte telte op og meget andet. Vi håber derfor at få en masse nysgerrige og friske børn og voksne på besøg til nogle sjove timer i det fri, siger gruppeleder Nikolaj Odel.

Deltagelse kræver tilmelding på holbospejderne.dk. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...