En sovende mand i en beskidt sovepose på en bænk. En kvinde isoleret i sin lejlighed bag nedrullede gardiner, afskåret fra omverdenen. Det er ikke skæbner, vi bryder os om at kende til. Men de er virkelighed - også i vores lokalområde.
- Denne leder udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
Derfor er det glædeligt, at Region Sjælland nu har taget et vigtigt skridt med etableringen af en sociolance, der kombinerer sundhedsfaglig og socialfaglig hjælp i ét køretøj. Det er en fremragende idé og bygger på erfaringer fra hovedstaden.
Behovet for en sociolance udspringer fra en skæv virkelighed: En lille gruppe sårbare borgere på blot to procent står for en femtedel af alle opkald til 112. Alligevel er den hjælp, de møder, ofte den forkerte. En ambulance kan behandle et sår, men den kan ikke løse hjemløshed, misbrug eller psykisk sygdom. Det kan sociolancen til gengæld forsøge at tage hånd om - ved at bygge bro mellem det akutte og det langsigtede.
Det er et grundlæggende princip i det danske velfærdssamfund, at hjælp ikke er forbeholdt dem, der ved, hvordan man beder om den. Retten til sundhed og social støtte gælder alle - også dem, der ikke selv finder vej til systemet, og som systemet alt for ofte overser eller misforstår.
At sårbare borgere bliver forsømt og overset i sundhedssystemet er ikke et storbyfænomen. Der er givetvis nogle demografiske og geografiske årsager til, at problemet fremstår tydeligere i storbyen, men det eksisterer i lige så høj grad i provinsen og på landet.
Region Sjælland er den region i landet, hvor uligheden er størst, lægerne færrest og befolkningen ældst og mest syg. Netop derfor burde regionen gå forrest for at hjælpe de sårbare borgere - ikke i forsigtige skridt, men med rask handlekraft.
Det er positivt, at sociolancen nu er søsat som forsøgsordning frem til udgangen af 2027. Men ambitionerne bør skrues op. En dag om ugen i kun fire kommuner er et beskedent forsøg i forhold til behovet.
København fik sin første sociolance i 2015. Frederiksberg kom med i 2025. Nu, mere end 10 år efter, er vi nået til Nordvestsjælland. Det er for langsomt.
Der er 10 års erfaring at trække på fra Region Hovedstaden, og sammen med evalueringen efter seks måneder i vores fire kommuner bør der være grundlag nok for Region Sjælland til at sætte klare mål for en hurtig udrulning til resten af regionen - politikerne må afsætte de midler, der er nødvendige for at gøre det muligt.