Sidste år var interessen for erhvervsuddannelserne på sit højeste, da de unge skulle vælge, hvad de ville efter 9. klasse. Nu er interessen dalet. Alligevel fastholder politikerne høje ambitioner.
- Interessen for erhvervsuddannelser i Vordingborg er faldet fra 28,4% til 19,8% på et år.
- Flere unge vælger dyrere uddannelsesveje som FGU og STU fremfor erhvervsuddannelser.
- Grundskolens udfordringer med at opnå karakteren to i dansk og matematik kan påvirke de unges valg.
- Politikere fastholder måltallene for ungdomsuddannelser trods faldende interesse.
- Jesper Adler mener, at tidlig indsats i børnehave og indskoling kan forbedre unges uddannelsesmuligheder.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.Ifølge tal fra Børne- og undervisningsministeriet søgte 28,4 procent af Vordingborg Kommunes unge i 2025 ind på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. I år er tallet faldet til 19,8 - og kommunen er ikke alene om problemet.
- Af en eller anden mærkelig årsag er det sket over hele landet. Vi ved ikke, om det er udsigten til den kommende nye EPX-uddannelse, der spiller ind, siger Jesper Adler (K), formand for Udvalget for Beskæftigelse, Unge og Bygninger.
- Vi har bedt administrationen om at igangsætte en undersøgelse af årsagerne, men vi har ikke fået svar endnu, fortsætter han.
Dyrere løsning
Fra 2030 skal 90 procent af alle 25-årige ifølge Folketingets nationale målsætning have gennemført en ungdomsuddannelse. Antallet af unge under 25 uden tilknytning til en uddannelse skal være halveret. Og mindst 30 procent af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.
Det sidste skulle allerede have været indfriet i 2025, og Vordingborg Kommune var tæt på. I år går det den gale vej - til gengæld er andelen af unge, der efter 9. eller 10. klasse skal i særligt tilrettelagte tilbud, steget.
- Det, som bekymrer mig mest, er, at bevægelsen går fra erhvervsuddannelserne til FGU og STU. Det er der som sådan ikke noget galt i, for det vigtigste er, at alle unge kommer i gang med en uddannelse eller et job. Men er det den rigtige vej? Og hvorfor sker det skred, spørger Jesper Adler retorisk.
Grundskolen er udfordret
Både "Forberedende grunduddannelse" og "Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse" er ifølge udvalgsformanden dyrere løsninger for kommunekassen, end hvis de unge stryger direkte ind på en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse efter grundskolen.
Jesper Adler kan ikke tallene, men hans forgænger på formandsposten Nikolaj W. Reichel (S) udtalte i efteråret til Sjællandske Nyheder, at en FGU-plads koster 100.000 kroner om året. En ung uden uddannelse eller arbejde kan ifølge nationale tal koste op mod 15 millioner kroner gennem livet afhængig af graden af støttebehov.
For nogle unge er FGU og STU det bedste tilbud, hvis de for eksempel har en diagnose. For andre er problemet, at de skal have karakteren to i dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Det har hver femte unge i kommunens folkeskoler svært ved at opnå.
Har folkeskolen bestået sin opgave, når de unge har brug for FGU og STU for at komme ind på en ungdomsuddannelse?
- Jeg vil hellere kalde det grundskolen. Men generelt har grundskolen sine udfordringer på mange områder. Det skal vi have kigget på, siger Jesper Adler.
Han tilføjer, at årsagerne til problemerne formodentlig kan findes allerede i børnehave- og indskolingsårene. Derfor må man sætte tidligere ind, så alle får mulighed for at dygtiggøre sig gennem uddannelse eller job.
- Det enkelte menneske står bare meget bedre i livet, hvis man har nogle basale færdigheder med. Det handler ikke om økonomisk kassetænkning fra min side, men om at man får bedre muligheder for at være med i samfundet, bidrage, få et job, kolleger og gode oplevelser, siger Jesper Adler.
Ingen konsekvenser
Med dykket i interessen for erhvervsuddannelserne skød politikerne grundigt forbi, da de sidste år fastsatte måltallene for i år. Alligevel fastholder de måltallene for næste års søgning til ungdomsuddannelserne på samme niveau som i år.
Det skyldes ifølge Jesper Adler, at Vordingborg Kommune på landsplan fortsat ligger i top hvad angår interessen for erhvervsuddannelserne - også selvom tallene er faldet.
Sådan vælger de unge
2025 - tilmelding til ungdomsuddannelser efter 9. / 10. klasse:
- Erhvervsuddannelser: 28,4% / 23%
- Gymnasiale uddannelser: 63,1% / 64,6%
- FGU og øvrige: 3,8% / 12,4%
2026 - tilmelding til ungdomsuddannelser efter 9. / 10. klasse (måltal i parentes):
- Erhvervsuddannelser: 19,8% / 17,7% (29% / 27%)
- Gymnasiale uddannelser: 68% / 69,7% (65% / 68%)
- FGU og øvrige: 12,2% / 10,6% (6% / 5%)
2027 - måltal for tilmelding til ungdomsuddannelser efter 9. / 10. klasse:
Erhvervsuddannelser: 27% / 25%
- Gymnasiale uddannelser: 65% / 68%
- FGU og øvrige: 8% / 7%
- Vi har drøftet i udvalget, om vi skulle ændre måltallene for det kommende år. Men det groteske er, at det er måltal uden konsekvens. Uanset om vi opfylder dem eller ej, har det ingen konsekvens, siger Jesper Adler.
Han fortsætter:
- Rent statistisk kan det være det, man kalder "random walk" - altså noget, der pludselig sker for så at rette sig igen. Det er en meget koncentreret nedgang, hvor vi ellers har ligget stabilt. Derfor tør vi godt fastholde måltallene. Det er jo også dem, vi gerne vil hen til.
Læs også
- 15-årige Nanna til politikerne: - Hvordan vil I gribe unge som mig?
- Politiker har sovet uroligt i fire år: - Det er så hård en nød at knække
- Faldt pladask for faget: - Det er godt, hvis man har for meget krudt i røven
- Festival serverer fremtidens lærlinge på et sølvfad - alligevel kniber det med interessen
- Snart er der flere privatskoler end folkeskoler: - Det var ikke meningen