Ny kunst inviterer til en tur i det grønne

Lille sommerfugl...

Lille sommerfugl...

Foto: Presse

Når det nye kunststrøg på Aage Knudsens Strøg tager form, bliver det blandt andet med kunstværket "En grøn drøm" af kunstner Niels Bonde. Værket sætter fokus på naturen i byen og inviterer både børn og voksne til at gå på opdagelse i det grønne.

"En grøn drøm" består af 12 mosaikker med motiver af dyr og planter, som er udvalgt i samarbejde med Gartnerbyens Seniorer. Motiverne forestiller blandt andet sommerfugle, fugle og insekter – arter, som man håber, vil finde vej til det grønne plantebælte på strøget.

Værket består ud over mosaikkerne også af plante- og dyrenavne, som hugges ned i betonfliserne langs det grønne.

Hov, er det ikke en græshoppe?
Hov, er det ikke en græshoppe? Foto: Presse

Små nedslag

Kunstværket er tænkt som en sanselig og legende oplevelse, hvor man kan gå på jagt efter de forskellige motiver og samtidig blive klogere på byens dyre- og planteliv. De 12 mosaikker er integreret i strøgets grønne forløb og fungerer som små nedslag, der inviterer til ophold og opmærksomhed, skriver Rødovre Kommune i en pressemeddelelse.

Her fremgår det videre, at værket bygger på et lokalt samarbejde, hvor kunstneren Niels Bonde har indhentet erfaringer og ønsker fra borgeren i området og tænkt det ind i det kunstneriske udtryk.

- Det er vigtigt for os, at kunsten i Rødovre er tæt på borgerne og tager afsæt i det sted, den er en del af. Her er lokale stemmer med til at forme værket, og det giver en særlig forankring, siger Lene Due, formand for Rødovre Kunstråd.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...