Lokal frisør indgår i et nyt samarbejde

Karina Hvid Brandstrup er indehaver af frisørsalonen Hair By Hvid i Stenlille. Hun er nu blevet en del af frisørfællesskabet Park Styling.

Karina Hvid Brandstrup er indehaver af frisørsalonen Hair By Hvid i Stenlille. Hun er nu blevet en del af frisørfællesskabet Park Styling.

Foto: Presse

Frisørsalonen Hair By Hvid i Stenlille indgår nu i et samarbejde med Park Styling, der er et professionelt fællesskab for selvstændige frisører.

Det er Karina Hvid Brandstrup, der er indehaver af frisørsalonen Hair By Hvid. Salonen har kun åbent efter aftale, fordi ligesom det er vigtigt for Karina at skabe en balanceret helhedsoplevelse i salonen, er det også vigtigt at have en balance mellem privatliv og arbejdsliv, hvor der også skal være tid og overskud til at være en familie med tre børn, skriver Hair By Hvid og Park Styling i en pressemeddelelse.  

- Det handler om at skabe et fortroligt rum, hvor du kan føle dig godt tilpas og sænke skuldrene. Det giver ikke kun en pause fra en måske lidt for forjaget hverdag, men også et rigtig godt udgangspunkt for at tage en åben dialog om, hvordan du gerne vil udtrykke dig som person, siger Karina Hvid Brandstrup.

Karina Hvid indleder altså et samarbejde med Park Styling, der stammer fra Kolding, og som på få år er blevet Danmarks mest udbredte frisørkoncept. Kernen i Park Styling er, at det er et fællesskab for selvstændige frisører, som opnår en masse fordele, fordi de deles om driftsforhold og lignende for eksempel kurser og efteruddannelse til udvikling af skånsomme produkter.

- Som solo-selvstændig kommer jeg til at nyde godt af fællesskabet og sparringen med de andre selvstændige frisører. De bliver mine kollegaer, som jeg kan udveksle erfaringer med og få inspiration, og vi kan hjælpe hinanden med at udvikle vores saloner, siger Karina Hvid Brandstrup i pressemeddelelsen.

Park Styling er Nordens hurtigst voksende frisørfællesskab med over 100 saloner fordelt på mere end 80 danske byer samt Tyskland, Norge, Sverige og Færøerne, står der i pressemeddelelsen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...