Vi har i en tidligere udgave af denne artikel skrevet, at Morten Jeppesen er CEO og stifter af SJF Bank. Det er naturligvis forkert og nu rettet. Han er CEO og stifter af den rådgivningsvirksomhed, der har svaret på vores spørgsmål på vegne af SJF Bank.
Da Nadja Hansen forrige sommer mødte op i sin lokale bank i Sorø for at undersøge mulighederne for at låne penge til et boligkøb, forventede hun en fortrolig samtale om sin økonomi. Derfor kom det halvandet år senere som et stort chok for hende, da en følger på Instagram, der vel at mærke ikke er Nadja Hansens bankrådgiver, kunne gengive private detaljer om den unge influencers økonomi.
Bankansatte skrev om Nadja i privat Messenger-tråd: - Det burde være fyringsgrundlag
En følger på Instagram kunne gengive detaljer om Nadja Hansens økonomi, som kun hendes bankrådgiver burde kende. Banken beklager og afviser samtidig, at der er fundet deling af fortrolige eller private kundeoplysninger sted.