19. maj byder Ullerød Kirke velkommen til Casper Kokkenborg Vestergård, der tiltræder som konstitueret sognepræst, mens sognepræst Nanna Katrine Fafner Robertson er på barsel.
Casper Kokkenborg Vestergård er 31 år og bor i Gilleleje med sin kone Maria og deres tre døtre Naomi, Lea og Ida på fem, tre og et år. Han er uddannet teolog fra Aarhus Universitet i 2020 og har været præst i knap fem år. Senest har han været i et barselsvikariat i Nygårdskirken i Brøndby.
- Jeg glæder mig til at blive en del af livet i Ullerød Kirke og til at møde mennesker i både gudstjenester, samtaler og de mange gode fællesskaber, der udspringer herfra, siger Casper Kokkenborg Vestergård.
Casper Kokkenborg Vestergård har sin første højmesse i Ullerød Kirke 2. pinsedag, mandag 25. maj klokken 10.30. Efter højmessen er der en lille reception, hvor Casper Kokkenborg Vestergård bydes velkommen, og hvor alle er velkommen til at komme og hilse på ham.