Glæde over hæder: Bedst som stor arbejdsplads - og bedst til de unge

Der var stor jubel, da personalet blev sendt på scenen.

Der var stor jubel, da personalet blev sendt på scenen.

Foto: Presse

Der er stor glæde i revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm for tiden. Den har netop vundet titlen som Danmarks bedste arbejdsplads 2026.

Det skete ved den årligt tilbagevendende Great Place to Work kåring. Her blev Beierholm, der har kontor i Hillerød, kåret som Danmarks bedste arbejdsplads i kategorien for virksomheder med mere end 250 medarbejdere. Samtidig blev den også kåret som den bedste arbejdsplads for unge under 25 år.

Hos Beierholm i Hillerød blev kåringen markeret lokalt med rød løber og fejring på kontoret mandag morgen.

- Vi er i Beierholm enormt stolte af titlen som Danmarks bedste arbejdsplads. Det er især medarbejdernes engagement, fællesskabet og den stærke kultur, der er fundamentet for denne flotte anerkendelse, siger Søren V. Pedersen, adm. direktør i Beierholm, i en pressemeddelelse.

Great Place to Work kårer hvert år Danmarks bedste arbejdspladser, i år inden for fire størrelseskategorier, hvoraf 250+ medarbejdere er den største.

Beierholm har de seneste 15 år ligget i top fem blandt Danmarks bedste arbejdspladser i kategorien for store arbejdspladser. To gange tidligere er Beierholm kåret til Danmarks bedste arbejdsplads og tildelt unge-prisen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...