Bizar hændelse ved havn - 19-årig kastet i vandet af fremmed mand

En 19-årig mand blev natten til søndag kastet i vandet ved Køge Havn. Politiet betragter sagen som en voldssag. 

En 19-årig mand stod natten til søndag og tissede ud over kanten ved Køge Havn, da han pludselig blev løftet op og kastet i vandet.

En 19-årig mand stod natten til søndag og tissede ud over kanten ved Køge Havn, da han pludselig blev løftet op og kastet i vandet.

Foto: Jens Wollesen

Søndag klokken 04.29 fik politiet en anmeldelse om en voldsom og bizar hændelse ved havnen i Køge. 

En 19-årig mand fra Ringsted havde stået ved kajkanten og tisset, da en fremmed mand uventet tog kontakt. Uden varsel løftede han den unge mand og smed ham direkte i vandet.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. 

Heldigvis var der flere forbipasserende, der hurtigt greb ind og hjalp den 19-årige med at komme op igen. Alt imens gerningsmanden forlod stedet. 

Politiet betragter hændelsen som en voldssag og forsøger nu at finde frem til gerningsmanden. Han beskrives som 35-40 år, cirka 175 cm høj og muskuløs af bygning, lys i huden og med sort, kort hår. Han havde fuldskæg og tatoveringer på højre arm og var iført hvid t-shirt, sorte shorts og hvide sko.

Ifølge politiet kom manden fra parkeringspladsen øst for havnen og forsvandt tilbage i samme retning. Han er muligvis kørende i en mindre grå bil.

Politiet hører gerne fra vidner på telefon 114, hvis nogen har oplysninger om sagen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...