"Mr. Nobody Against Putin" vandt Oscar for bedste dokumentarfilm, om læreren Pavel Talankin, der med sit kamera filmede hverdagen på en skole, efter Putin havde strammet sit jerngreb om undervisningen, og dermed afslørede hans propaganda for den russiske krig mod Ukraine.
Torsdag den 21. maj klokken 19 kanj man møde produceren bag filmen, Helle Faber, i Gentofte Kino, i en samtale med Mikael Bertelsen.
FOF København og Nordsjælland står bag arrangementet, hvor samtalen efterfølges af visning af filmen. Publikum får dermed mulighed for at komme tæt på tilblivelsen af en af årets mest omtalte dokumentarfilm og derefter opleve den på det store lærred.
Der bliver også mulighed for at stille spørgsmål til Helle Faber, som deler erfaringer fra arbejdet med filmen – herunder samarbejdet med en kilde i fare og de etiske overvejelser bag produktionen.