Uanset hvor i verden man kommer fra, er det forkert at slå sine børn. Det er en selvindlysende morale og en grundsten i det danske samfund. Derfor er det også helt afgørende, at vi holder fast i netop den sætning, når debatten om vold mod børn bliver svær: Her findes ingen kulturelle forbehold.
- Denne leder udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
Den nye rapport fra Børns Vilkår bringer imidlertid en virkelighed frem, som er ubehagelig, men nødvendig at forholde sig til. Når vold mod børn når hele vejen ind i retssystemet, er børn med indvandrerbaggrund markant overrepræsenteret. De udgør 36 procent af ofrene - selvom de kun udgør 14 procent af den samlede børnebefolkning.
Det er tal, som let kan misbruges. Og det er præcis derfor, de også så let bliver fortiet. Af frygt for stigmatisering. Af frygt for at blive taget til indtægt for noget, man ikke mener. Men resultatet af tavshed er ikke neutralitet. Resultatet er, at børn efterlades uden hjælp.
Når et barn bliver udsat for vold af den person, barnet er allermest afhængig af, sker der noget grundlæggende ødelæggende. Skylden flytter ind i barnet. Ikke sjældent ledsaget af ydmygelse, frygt og psykisk vold. Det er den virkelighed, statistikken dækker over. Ikke en kulturkamp, men hundredvis af konkrete børn.
Rapporten peger på det, som mange helst taler udenom: Vold mod børn opstår oftere i familier præget af fattigdom, traumer og social sårbarhed - men kultur kan også spille en rolle. Når visse grupper er langt mere overrepræsenterede, end indkomst alene kan forklare, bliver det uansvarligt at hævde, at baggrund ingen betydning har.
Det er ikke det samme som at hævde, at alle i en bestemt gruppe handler ens. Det er det samme som at insistere på, at problemer først kan løses, når de bliver erkendt.
Endnu mere alvorligt er det, at næsten halvdelen af minoritetsbørnene i voldssager aldrig har været genstand for en eneste underretning, inden politiet kobles på. Noget tyder på, at lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle tøver mere, når det handler om bestemte familier - bange for at blive opfattet som fordomsfulde eller diskriminerende.
Det betyder, at nogle børn i praksis har ringere adgang til den beskyttelse, som ellers er universel i det danske velfærdssamfund. Sker det, så svigter vi børnene.
Børns Vilkår anbefaler ikke højere straffe, men tidligere indsats, mere oplysning og bedre støtte. Det er klogt. Vold skal straffes, men hvis frygten for straf fører til mere fortielse og skjult vold, står børnene endnu mere alene.
Debatten om vold mod børn kræver mod. Mod til at tale om kultur uden at dæmonisere. Mod til at reagere uden at dømme på forhånd. Og mod til at holde fast i, at alle børn i Danmark - uanset baggrund - har ret til et liv uden vold.