Virum Apotek inviterer alle interesserede til gratis høretjek i samarbejde med Din Hørespecialist.
Mange danskere over 65 år oplever ensomhed, og nedsat hørelse kan ofte være en medvirkende årsag. Svækket hørelse gør det sværere at følge med i samtaler og deltage i sociale sammenhænge.
Flere trækker sig derfor fra fællesskabet, fordi det kræver ekstra energi at høre, hvad der bliver sagt.
Ifølge arrangørerne kan en enkel høretest være første skridt mod at genetablere kontakten til familie og venner. Ved at tage hånd om sin hørelse kan man styrke sine sociale bånd og øge sin deltagelse i hverdagen. Apoteket tilbyder gratis og uforpligtende høretjek, så alle får mulighed for at få et overblik over deres hørelse.
I uge 19 kan man besøge Virum Apotek fredag 8. maj klokken 11.30-13.30. En erfaren hørespecialist fra Din Hørespecialist vil være til stede og tilbyder høretest og rådgivning. Selve høretesten tager kun et minut.