Årets lokale butik kåret - her er vinderen

Prisen blev overrakt ved handelsforeningens generalforsamling.

Prisen blev overrakt ved handelsforeningens generalforsamling.

Foto: Magasin du Nord

De seneste år har stormagasinet investeret i både de fysiske rammer og den samlede oplevelse for kunderne. Nu modtager de prisen som Årets Butik. 

På Lyngby Handelsforenings generalsamling tirsdag 29. april blev Magasin i Lyngby udpeget som Årets Butik.

Prisen kommer i kølvandet på flere investeringer, hvor stormagasinet blandt andet har renoveret af indgange og kundetoiletter, oprettet servicelounges og indført mobile kasseterminaler for at gøre det nemmere og mere fleksibelt at handle. 

Ifølge forretningschef Rikke Heede handler anerkendelsen netop om den udvikling Magasin Lyngby har gennemgået.

- Det her er et stort skulderklap til hele holdet i Magasin Lyngby. Det er samtidig også en anerkendelse af den retning, vi har arbejdet i de seneste år, hvor vi har haft et stærkt fokus på kundeoplevelsen og på vores rolle i Lyngby. Magasin er meget mere end en forretning. Det er et samlingspunkt og et sted, hvor kunderne søger inspiration og oplevelser og det er det, vi ser frugten af nu, udtaler forretningschef Rikke Heede, i en pressemeddelelse.

- Vi vil Lyngby

Ambitionen er at forretningen skal spille en større rolle i bylivet og bidrage til handels- og foreningslivet. Det fremgår, at Magasin Lyngby vil videreudvikle både kundeoplevelsen og de fysiske rammer.

- Vi vil Lyngby og vi har øjnene på bolden. Den her anerkendelse giver os endnu mere motivation til at fortsætte det arbejde, vi er i gang med. Vi kommer til at udvikle både kundeoplevelsen og rammerne omkring stormagasinet yderligere og skabe endnu flere grunde til at lægge vejen forbi. Samtidig vil vi fortsætte med at engagere os i området og bidrage til udviklingen i Lyngby, siger Rikke Heede.

Handelsforening skifter ud i toppen

Kåringen som årets butik skete under Lyngby Handelsforenings seneste generalforsamling 29. april. Her blev også årets spisested og årets gode kundeoplevelse kåret. 

Her var det Gordion, der blev udpeget som årets spisested og den bedste kundeoplevelse gik til Lyngby Boldklub. 

Efter en årrække i bestyrelsen, de seneste fire år som næstformand og formand, har Carsten Bak valgt at takke af. 

I den forbindelse blev Karin Höjris, indehaver af Café Höjris og Hotel Fortunen, valgt som ny formand.

Samtidig har foreningen budt velkommen til tre nye medlemmer i bestyrelsen:

Jens Riis (Sticks’n’Sushi), Bo Andersen (Estate Lyngby) og Jonas Faber (NoHo Partners).

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...