Mia Engsager afslutter studier med koncert

- Det er et program, jeg virkelig har arbejdet mig ind i gennem de sidste år, og som viser forskellige sider af orglet – både det kraftfulde, det poetiske og det mere legende, siger Mia Engsager.

- Det er et program, jeg virkelig har arbejdet mig ind i gennem de sidste år, og som viser forskellige sider af orglet – både det kraftfulde, det poetiske og det mere legende, siger Mia Engsager.

Foto: Presse

Mia Engsager afslutter fem års studier i orgel og kirkemusik ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. 

Før hun i juni spiller sin officielle kandidatkoncert i Trinitatis Kirke i København, inviterer hun til koncert i Herstedøster Kirke onsdag 20. maj klokken 19.00. Her får publikum mulighed for at høre hendes eksamensprogram.

Siden 2022 har Mia Engsager været organist ved Herstedøster Kirke. Koncerten finder sted ved kirkens Carsten Lund-orgel, hvor hun til daglig arbejder med musikken.

Programmet består af både klassiske og nyere værker. Publikum kan opleve Johann Sebastian Bachs Passacaglia og fuga i c-mol, uddrag af Louis Viernes 1. orgelsymfoni samt det moderne værk Miroir af Ad Wammes.

- Det er et program, jeg virkelig har arbejdet mig ind i gennem de sidste år, og som viser forskellige sider af orglet – både det kraftfulde, det poetiske og det mere legende, siger Mia Engsager, i en pressemeddelelse.

Hun ser frem til at præsentere koncerten for et lokalt publikum.

- Det betyder meget for mig at kunne dele mit eksamensprogram netop her, hvor jeg til daglig spiller. Orgelet i kirken har sin egen karakter, og rummet giver musikken en særlig dybde, siger Mia Engsager.

Der er gratis adgang.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...