Får endnu en mulighed for pokalsensation: Nyt lokalopgør i vente

I 6. runde af pokalturneringen har Køge Håndbold trukket et velkendt ligahold  - som kun ligger små 30 km væk.

Køge var ualmindeligt tæt på at gøre det af med HØJ sidste sensommer.

Køge var ualmindeligt tæt på at gøre det af med HØJ sidste sensommer.

Foto: Anders Kamper

I august sidste år tog Køge Håndbold hul på sæsonen med et lokal- og pokalopgør mod HØJ's ligaherrer, der var storfavoritter til kampen - mod dét, der jo "bare" var et 2. divisionshold.

Men Køge bed hårdt fra sig og tabte blot med 28-30 - efter endda at have været foran 23-19 langt inde i 2. halvleg...

Nu får køgenserne imidlertid mulighed for atter at forsøge sig i rollen som pokaldræbere, for lodtrækningen har maget det sådan, at man den torsdag 20. august i år kommer til at møde TMS Ringsted. Et allerede nu imødeset opgør, tør man godt love.

TMS nåede  - som mange vil vide - hele vejen til Final4 i indeværende sæson, hvor det hele endte med sensationelt pokalsølv.

Kampen mellem Køge Håndbold og TMS spilles i Spar Nord Arena i Køge og begynder kl. 19.00.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...