Opdatering: Politiet skriver på Politi Update torsdag aften, at ordensmagten i Helsingør bymidte nu er overgået til en trygshedsskabende indsats. Politiet har frihedsberøvet seks personer, som vil blive sigtet for ordensbekendtgørelsen.
Politiet var massivt til stede i Helsingør bymidte, hvor der var udbrudt et større slagsmål mellem en stor gruppe unge.
Politiet stod fordelt forskellige steder i byen, blandt andet på Axeltorv. Her holdt de øje med en stor gruppe unge, fortæller Sjællandske Nyheders mand på stedet.
Politiet forklarer, at de har anholdt flere personer for gadeuorden, så der kunne falde ro på stedet.
Helsingør Dagblad skriver, at der var op mod 100 unge, der fortrinsvis var svenskere, de havde drukket øl rundt omkring i byen det meste af dagen.
Politiet fortsætter med at være til stede i Helsingør resten af aftenen i forebyggende øjemed.
Politiet opfordrer folk til at overholde politiet anvisninger på stedet, skriver vagtchef på Politi Update.
Sjællandske Nyheder følger sagen.




