Rynkevangskolen i Kalundborg var torsdag vært for Kalundborg Kommunes Naturfagsmaraton 2026. Dagen er en del af en landsdækkende naturfagskonkurrence.
- Rynkevangskolen i Kalundborg var vært for Naturfagsmaraton 2026.
- 252 elever fra Kalundborg Kommune deltog i konkurrencen.
- Eleverne præsenterede løsninger på fire opgaver, der drejede sig om blandt andet indeklima og myremodeller.
- Tømmerup 6.a blev de overordnede vindere af konkurrencen.
- Rynkevangskolen 6.a vandt opgaven om luft og ventilation.
I Kalundborg betød det, at 252 elever fra 5. og 6. klasserne i Kalundborg Kommune mellem klokken 9.00 og 12.30 konkurrerede på livet løs i Rynkevangskolens hal.
Her skulle eleverne fremvise og demonstrere deres løsninger på fire forskellige opgaver, som de i forvejen havde forberedt hjemme på skolen til den store konkurrencedag. Eleverne havde blandt andet undersøgt indeklimaet i deres klasselokale og bygget 3D-modeller af myrer.

Byg højt og luft ud
Der deltog elever fra Rynkevangskolen, Dalmose Skole, Høng Skole, Tømmerup Skole samt Friskolen og Idrætsefterskolen Ubby.
Udover opgaverne om deres klasselokalers luft og ventilation og præsentation af deres myremodeller drejede de andre emner sig om om lys og lamper samt om at bygge højt ved hjælp af trekanter og diagonaler.
De overordnede vindere blev Tømmerup 6.a, mens Rynkevangskolen 6.a vandt opgaven vedrørende luft og ventilation. Rynkevangskolen 6.a endte også på en samlet tredjeplads.
Trætte børn og voksne klarede således en lang dag i Rynkevanghallen, hvor der desuden var indlagt mange delopgaver af værterne Kristian og Malthe, som er en del af det naturfagsmaratonhold, der tager hele landet rundt.
