Oplev Lillerøds flotte lertøj i ny udstilling

I mere end 100 år blev der produceret praktisk og dekorativt lertøj i Lillerød.

I mere end 100 år blev der produceret praktisk og dekorativt lertøj i Lillerød.

Foto: Lafak

Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune, LAFAK, åbner udstillingen 'Lillerød Lervarefabrik - lertøj til folket' tirsdag den 12. maj kl. 16, hvor alle er velkomne.

Udstillingen på Kirkehavegaard formidler historien om Lillerød Lervarefabrik. En lokal virksomhed der producerede praktisk og dekorativt lertøj til hverdagsbrug, og som eksisterede i mere end 100 år på Tokkekøbvej i Lillerød.

Udstillingen viser arkivets samling af lertøj fra Lillerød Lervarefabrik samt et udsnit af lokale samleres eksemplarer. Derudover viser man udvalgte værker af tidligere elever på fabrikken.

Udstillingen kan ses til onsdag den 20. maj - alle dage kl. 11-15, og der er gratis adgang.

Mandag den 18. maj kl. 19 holder keramiker og tidligere elev på Lillerød Lervarefabrik Anette Nørregaard Christiansen foredrag om tiden som elev på fabrikken og om sit virke som keramiker i dag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...