Forårsmatiné i Herlufsholm Kirke

Herlufsholm Kirkes Kammerkor giver koncert 10. maj.

Herlufsholm Kirkes Kammerkor giver koncert 10. maj.

Foto: Presse

Søndag 10. maj klokken 11.45 er der en forårsmatiné i Herlufsholm Kirke, hvor Herlufsholm Kirkes Kammerkor synger. Organist Marie Ottar Jespersen og saxofonist Johannes Nilsson medvirker også i det cirka 30 minutter lange program med musik til tiden mellem påske og pinse. Dirigent er Karsten Gyldendorf.

Èn af komponisterne, du kan høre musik af til koncerten, er estiske Arvo Pärt, der netop er blevet 90 år og klart er Estlands mest berømte nulevende komponist. Hans minimalistiske musik bunder i oldkirkens klangverden og har ofte et udpræget meditativt udtryk, skriver Herlufsholm Kirke i en pressemeddelelse. 

Desuden byder programmet på musik af blandt andre Merete Kuhlmann, Bob Chilcott samt et stykke for kor og saxofon af Karsten Gyldendorf. Kammerkoret står foran en koncertturné til Estland, og matiné-programmet er et udpluk af repertoiret til turen.

Der er gratis adgang til matinéen, der ligger i forlængelse af dagens gudstjeneste og kirkekaffe.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...