En farlig sygdom har ramt ikke mindst visse organisationer i den offentlige sektor. Vi kan kalde den vanvidsmålstyring. Og ja, udtrykket er helt tilsigtet beslægtet med vanvidsbilisme.
Sygen opstår, når organisationer i jagten på at nå bestemte måltal - der er født og udstukket af alle mulige gode grunde - udvikler et tunnelsyn, hvor målet begynder at hellige midlet, og til sidst køres organisationen i sænk.
- Denne leder udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
Et aktuelt eksempel er vores afdækning af, hvordan familieafdelingen i Vordingborg Kommune med særegne metoder er lykkedes med at nedbringe sygefraværet. Det er endda sket i en grad, så ledelsen nu har bebudet “et brag af en sommerfest”.
Læs også
- - Det bliver direkte sagt at det ikke vil se pænt ud med en sygemelding
- Ekspert: - Der er en forestilling om at sygdom er et spørgsmål om vilje
- Grådkvalt Pia: - Først siger de, at de ikke vil fyre mig, så gør de det alligevel
Glæden deles på ingen måde af alle de ansatte. De er blandt andet blevet introduceret for den såkaldte “hensynstrekant”, som skal få den enkelte medarbejder til under sygdom at tænke over konsekvenserne for opgaverne og bemandingen - altså pirke til den dårlige samvittighed, som de sygemeldte må formodes at have i forvejen.
Forsker i sygefravær, Claus D. Hansen fra Aalborg Universitet, vurderer, at hensynstrekanten, som han i øvrigt aldrig har hørt om i sit virke, lægger unødigt pres på medarbejderen i forhold til at komme hurtigt tilbage fra sygdom - og måske også hurtigere, end man egentlig er parat til.
Anonyme medarbejdere fortæller ligeledes om eksempler på syge medarbejdere, der angiveligt har fået at vide, at de bare skal blive hjemme uden at registrere sygdom.
Samtidig er syge medarbejdere blevet fyret. Én af dem er i hvert fald 51-årige Pia Balsløv, der i efteråret 2025 fik en blodprop og måtte sygemelde sig. Det kostede hende en fyreseddel, fordi ledelsen vurderede, at hendes fravær gik ud over driften.
Vi ser indikationer på mildest talt kritisabel ledelse. Husk på, at vi taler om en afdeling, hvor medarbejderne i forvejen melder om pres på grund af tunge sager, vold og trusler, bøvlede it-systemer og en konstant strøm af nye kolleger, der skal læres op. Alt sammen faktorer, der også kan have indvirkning på sygefraværet.
Hvis sygefraværet var blevet nedbragt ved at fjerne årsagerne, ville der have været al mulig grund til at kippe med flaget. Det er der ikke nu. De ansvarlige lokalpolitikere bør, når de ser de “fine” tal fra afdelingen, straks spørge, hvordan ledelsen har nået sin milepæl. Og hvem der egentlig betaler prisen.