Gratis tilbud til børn: Prøv at lave animationsfilm

På Sorø Musiske Skole kan børn prøve at lave animationsfilm på en iPad.

På Sorø Musiske Skole kan børn prøve at lave animationsfilm på en iPad.

Foto: David Nejrup

Hvordan får man en figur af modellervoks til at bevæge sig? Og hvordan laver man sin egen animationsfilm på en iPad? Nu inviterer Sorø Musiske Skole børn og unge i hele Sorø Kommune til at prøve animation helt gratis.

Tilbuddet gælder én gratis undervisningsgang på skolens animationslinje og henvender sig til børn mellem 10 og 15 år.

Fra Youtube til sociale medier

Den gratis prøvegang foregår på Sorø Musiske Skole, Rådhusvej 11, om onsdagen kl. 15.30–17.30. Tilmelding skal ske senest fredag den 29. maj, da sidste undervisningsgang er onsdag 10. juni.

Vores mål er at vise børnene, at deres idéer kan blive til noget konkret. De går fra at få en idé til faktisk at stå med en lille film eller figur, de selv har lavet.

Søren Jakobsen, underviser

Animationsfilm fylder en stor del af børns hverdag – fra Youtube til spil og sociale medier. Men hvordan bliver de egentlig til? Det kan deltagerne få svar på, når underviser Søren Jakobsen åbner døren til animationens verden.

Her arbejder eleverne blandt andet med tegnefilm, stop-motion, greenscreen og modellering af figurer.

- Vores mål er at vise børnene, at deres idéer kan blive til noget konkret. De går fra at få en idé til faktisk at stå med en lille film eller figur, de selv har lavet, fortæller Søren Jakobsen i en pressemeddelelse.

Fantasi og håndværk

På animationslinjen er der fokus på både fantasi og håndværk. Eleverne lærer teknikkerne bag animation, men også at udvikle deres egne historier.

- Når børnene oplever, at de kan skabe noget selv og vise det til andre, vokser deres selvtillid. Det er den oplevelse, vi gerne vil give videre, siger underviseren.

Tilmelding sker via e-mail musisk.skole@soroe.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...