Hvordan kan man bevare energien, styrken og livsglæden – også når man bliver ældre? Det sætter læge og professor Bente Klarlund fokus på, når hun gæster Kulturcenter Mariehøj i Gl. Holte torsdag den 7. maj kl. 19-21 med foredraget 'Yngre med årene'.
Det er FOF København og Nordsjælland. der inviterer til en aften med den kendte formidler inden for sundhed og livsstil.
Med afsæt i den nyeste forskning deler Bente Klarlund sin viden om, hvordan man gennem enkle ændringer i hverdagen kan styrke både krop og sind og dermed leve et sundere og mere aktivt liv – hele livet.
Foredraget giver deltagerne mulighed for at dykke ned i konkrete råd om blandt andet motion, kost og vaner.
Billetter og yderligere information findes på www.fof.dk.