Byder igen til marked for kunst og design

Ida Lehrmann Madsen og Vanja Falk er teamet bag Forårsbazar.

Ida Lehrmann Madsen og Vanja Falk er teamet bag Forårsbazar.

Foto: Sorø Kunstmuseum

Lørdag den 9. maj klokken 10-17 åbner Sorø Kunstmuseum for femte år i træk dørene til Forårsbazar. Det er et kunsthåndværkermarked, der præsenterer et bredt udvalg af dansk design og kunsthåndværk, herunder tekstil, smykker, keramik, illustration, trædesign, skulptur og meget andet. 

Markedet har siden den første afholdelse i 2022 opnået stor interesse og er nu en fast begivenhed i Sorøs bymidte med cirka 1.000 besøgende årligt.

- Vi oplever, at Forårsbazaren er blevet en tradition for både rigtigt mange lokale men også for mange, som tager turen til Sorø netop denne dag for at opleve en masse unikt og godt design indenfor en bred genre, siger projektleder Ida Lehrmann Madsen.

På dagen kan man møde keramiker Mathilde Eich  i samtale med museumsinspektør Vanja Falk om sit arbejde med keramik og om at skabe et lokalt kreativt fællesskab med leret som omdrejningspunkt. Det er gratis at besøge basaren og opleve samtalen med Mathilde Eich. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...