Billeder af fred, ro, kærlighed og humor

Et udsnit af at af Lene Sandvangs værker fra udstillingen.

Et udsnit af at af Lene Sandvangs værker fra udstillingen.

Foto: Presse

Fred i verden, mere kærlighed, ro i sjælen, finurlighed og humor.

Det er nogle af overskrifterne på en udstilling i Støberihallen, der kan ses i maj måned.

Kunstneren er Lene Sandvang, der sidst udstillede i 2012. Hun arbejder, underviser og udstiller i Frederiksborg Slotsmølle overfor slottet. 

Hun har valgt at udstille sine kærestebreve, collager, fredsmalerier, kvinder - "og alt det finurlige midt imellem", som hun udtrykker det.

- Mit motivkredsløb er naturens eget. Kvinder, spirer, blomster, æg som symboler på begyndelse, beskyttelse og transformation. Urkraften – den stille, dybe, feminine energi – snor sig gennem billederne, nogle gange som et blik indefra sjælens mørke, andre gange som et udadvendt håb, der lyser mod verden. Jeg arbejder i troen på, at der findes et sted mellem kaos og ro, hvor vi kan mærke os selv uden filter. Det er dér, mine malerier søger hen, siger Lene Sandvang.

Udstillingen kan ses når Støberihallen har åbent. Der er fernisering fredag 1. maj klokken 16-18.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...