Kan du flytte et bål fem kilometer og lave en fem-retters menu på det? Det kan Sofie, Lars, Ash, Magnus og Mads

Spejdere og medaljevindere i idrættens verden blev fejret ved den årlige prisfest i Allerød.

Medaljer i lange baner, da spejdere og idrætslivet blev fejret.

Medaljer i lange baner, da spejdere og idrætslivet blev fejret.

Foto: Allerød Kommune

Den årlige prisfest på fritidsområdet har netop fundet sted, og ved den lejlighed hyldede Allerød alle sine medaljevindere fra året, der er gået. Blandt dem er der både EM- og DM-vindere samt fem seje spejdere, der nu kan kalde sig bålvogtere i guld-kategorien.

Den Korte Version
  • Fem spejdere fra Allerød fik Guld Bålvogtermærket for imponerende bålfærdigheder.
  • Borgmester Clara Rao uddelte både spejdermærker og medaljer ved årlig prisfest.
  • Frederik Brokfelt-Christiansen blev Europamester i Paragolf i 2025.
  • 20 svømmere fra Sigma Swim Allerød vandt medaljer ved DM eller årgangsmesterskaber.
  • 10 kæmpere fra Allerød Karate Dojo vandt guld ved danske eller internationale stævner.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

At få Guld Bålvogtermærket lyder sejt. Og når man ved, hvad der skal til for at få det, lyder det endnu sejere. Det kræver nemlig sin mand; eller sin spejder. 

Først og fremmest skal man kunne tænde et bål uden moderne hjælpemidler. Men man skal også kunne flytte bålet fem kilometer og holde liv i det i 25 timer. Som om det ikke var nok, skal man kunne lave en fem-retters menu på bålet og afslutningsvis slukke bålet forsvarligt og efterlade stedet uden spor af, at man har været der. 

Det er der fem spejdere i Allerød, der kan. Og ved mandagens prisfest på fritidsområdet blev Magnus Leerbeck, Mads Illum Andersen, Lars Illum Andersen, Ash Berg og Sofie Larsen fra FDF Allerød hyldet for den bedrift. 

Læs også

Anerkendelse fra Allerød

Det var borgmester Clara Rao, der uddelte de gyldne mærker til spejderne, og hun fik efterfølgende travlt, da også præstationer fra idrættens verden blev fejret ved arrangementet. 

Der var anerkendelse og medaljer til håndboldspillere fra Allerød Håndboldklub og Allerød Heart Kids samt medlemmer af Allerød Tennis- og Padelklub.  

Spillere fra Allerød Håndboldklub på scenen ved årets prisfest.
Spillere fra Allerød Håndboldklub på scenen ved årets prisfest. Foto: Allerød Kommune

Fra Allerød Orienteringsklub blev Mads Christian Maarup, Hans Grønborg Nielsen, Theis Munktved og Oscar David Broman Jensen hyldet for deres sølvmedalje ved  Danmarksmesterskaberne i stafetorientering. 

Og i Mølleåens Golf Klub går der en Europamester rundt. Frederik Brokfelt-Christiansen blev i 2025 Europamester i Paragolf og fik ved arrangementet på rådhuset en anerkendelse for den præstation. 

Flere medaljevindere

20 svømmere fra Sigma Swim Allerød har i løbet af 2025 vundet medaljer ved enten DM eller årgangsmesterskaber

I Lillerød Badminton Klub har George Xiaozhou Zou, Noah Sattrup og Vincent Sørup Forum vundet Sjællandsmesterskaber til Allerød, mens Luna Haarkjær blev nummer to ved DM og Villads Brandt nummer tre. 

Læs også

Den sidste klub, der var på scenen ved idrætsfejringen mandag aften, var Allerød Karate Dojo. 10 af klubbens kæmpere har i løbet af 2025 vundet guld ved danske eller internationale karate-stævner. 

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...